Støtteformål

Dagmar Marshalls Fond støtter medicinsk forskning i Danmark, herunder navnlig forskning i børnesygdomme, kræftforskning og forskning inden for spastiske sygdomme. Fonden kan dog også yde støtte til andre forskningsområder og til andre formål af religiøs, kulturel eller social karakter samt til børneforsorgsarbejde i Danmark og i England. 

Fonden ønsker særligt at støtte yngre læger, der i forskergrupper er i gang med kliniske projekter samt yngre lægers udenlandske forskningsophold. 

Støtten gives på betingelse af, at der af midlerne ikke trækkes administrationsbidrag eller overhead til at dække eventuelle indirekte omkostninger i forbindelse med projektet, herunder f.eks. fællesudgifter til husleje, lokaler, administration mv. 

Der ydes som udgangspunkt ikke støtte til lønudgifter.